BIG BIO FILMKLUB VED ANN LIND



BIG BIO Nordhavn og filmanmelder Ann Lind Andersen har startet en filmklub. Hver måned viser vi en udvalgt film, der indledes med et foredrag eller en lille talk. Filmene kan være nye som gamle og i alle genrer. Alt lige fra store blockbusters til smalle arthouse film tages under kærlig behandling i filmklubben, der er åben for alle og ikke kræver medlemskab eller lignende.


BIG BIO Filmklub er en samlet betegnelse for visninger i BIG BIO Nordhavn, hvor vi altid vil gøre noget ekstra ud af filmoplevelsen. Filmmediet er en uudtømmelig kilde af spændende oplevelser, der fortjener at blive bredt ud til så mange som muligt, hvilket er et stort formål med vores BIG BIO Filmklub.

Vi arbejder løbende på at finde på nye og spændende visninger i BIG BIO Filmklub, og du kan se, og købe billet, til kommende arrangementer nederst på siden.

BIG BIO Filmklub er gratis og åben for alle. Det kræver ikke medlemskab at være med.

Dog kan du med fordel tilmelde dig filmklubbens særlige nyhedsbrev herunder og få information om kommende arrangementer i filmklubben, og særtilbud i forbindelse med events særvisninger.


28 Years Later
28 Years Later
Inden filmen vil ANN LIND ANDERSEN indlede en spændende samtale med Oscarvindende filmfotograf Anthony Dod Mantle. Han fortæller om sit arbejde og tilblivelsen af 28 YEARS LATER. Inden filmen serverer vi et glas vin i vores lounge.
Dødens Gab
Dødens Gab
Inden filmen vil ANN LIND ANDERSEN holde et spændende oplæg om den første store sommer blockbuster: 'DØDENS GAB'. Som altid serverer vi et glas vin i vores lounge inden filmen. OBS: filmen vises uden danske undertekster.
The Life of Chuck
The Life of Chuck
Filmkritiker ANN LIND ANDERSEN inviterer til forpremiere på "Life of Chuck". Inden filmen vil hun holde et af sine altid spændende oplæg. Vi serverer et glas vin i vores lounge inden filmen