CAFÉEN MED OMTANKE


Til dig der sætter pris på kvalitet og gode råvarer





KAFFE MED OMTANKE FRA COFFEE COLLECTIVE

Vores kaffe er leveret af Coffee Collective, der udover at levere fremragende kaffe, samtidig også er en virksomhed med stort fokus på bæredygtighed i produktionen af kaffebønnerne.

Coffee Collective er blandt andet med i B Corp, der er en sammenslutning af virksomheder verden over, der bruger kræfter på at løse sociale og miljømæssige problemer. Dette gøres ud fra et ønske om ikke blot at være bedst i verden, men også bedst for verden.

Coffee Collective arbejder med fuldstændig gennemsigtighed i forhold til produktionen af deres kaffebønner, herunder de miljø- og arbejdsmæssige forhold som bønnerne opdyrkes under.

Derfor arbejder Coffee Collective også med Direct Trade, hvor virksomheden handler direkte med kaffefarmerne. Tanken er ikke kun at sikre råvarernes kvalitet, men også at garantere at farmeren modtager betaling, der belønner dette.

Vi har valgt at servere en 100% Brasiliansk espresso for jer. Espressoen er fra farmen Daterra som ligger i Cerrado, Brasilien. Med sin fyldige og runde mundfylde, lave syrlighed og sirupsagtige sødme, er denne espresso perfekt til vores afslappede miljø. Espressoen har aroma af pecannød og chokolade.




ØKOVIN FRA DEN LILLE LOKALE VINHANDLER MADS UBBE

I skyggen af Christiansborg og i et af Københavns mest historiske kvarterer finder du Ubbe's Vinhandel - en af byens ældste og ubetinget hyggeligste vinforretninger, drevet af Mads Ubbe.

I tre generationer har de udvalgt og importeret kvalitetsvine, som sælges fra forretningen på Ny Vestergade 1. Herfra har vi valgt nogle bæredygtige og økologiske vine, som er importeret med blik for at forene kvalitet med respekt for miljøet.

Château Valcombe - fra dette vinhus har vi valgt:

- Epicure der er produceret på en klassisk blanding af 60 % Grenache, 25 % Carignan og
15 % Syrah, og er en kraftfuld rødvin med karakter og en velafbalanceret smag

Moll Wein - fra dette vinhus har vi valgt:

- Riesling hvidvin, tør og aromatisk, med duft af citrusfrugter, samt klassisk sprødhed.
- Hvid Chardonnay, tør, fin mirabelle duft med en note af eg, der ikke er for overdøvende.
- Pinot Noir er en tør rødvin med dejlig bærsmag med et strejf af vanilje og karamel.
Lageret 24 måneder på store fade.




DESSERTDRAGENS KAGER DER SMAGER!

Bagt med kærlighed og respekt for håndværket, er vi glade for at kunne byde på lækre kager fra Dessertdragens Kageværksted på Sankt Peders Stræde i København K.

Kagerne er bagt med de bedste råvarer for at sikre, at kvaliteten er i absolut topklasse.

Der er kræset for den gode smag og kælet for detaljen i vores Udvalg af kager, der naturligvis er fulde af smag. Er du kagesulten, så bliver det næsten ikke bedre.

"CAKE MY DAY" og velbekomme!




DEN GODE SNACK - EN KLASSIKER ER GENFØDT!

Vi elsker alle den klassiske parisertoast - men den skal være god!

Hos os får du den i en ny og fantastisk udgave, lavet af Kate fra Kate's Joint i Blågårdsgade på Nørrebro.

Er du mere til en vegetarisk toast, har Kate sammensat en skøn smagskombination af brie, rødløgsmarmelade og frisk spinat.




SULTEN FOR SJOV


Er du mere til den lille sult, så vælg en af vores snackskåle.

Vi har flere varianter af lækre nødder. Du kan også nyde små delikate snackpølser eller oliven.

Er I flere, har vi lavet et hyggetilbud på 3 skåle.