Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Buster 20: Da tigeren kom til te + Bjørnejagten
Buster Film Festival
Buster 20: Da tigeren kom til te + Bjørnejagten

Buster 20: Da tigeren kom til te + Bjørnejagten

"Engang for længe længe siden var der en lille pige, der hed Sophie. Hun sad i køkkenet og drak te med sin mor, men pludselig ringede det på døren…" Sådan starter Judith Kerrs klassiske børnebog om pigen Sophie, som i 1960'erne (før børnehaver og vuggestuer) går hjemme med sin mor i familiens hjem, i et lille hus i England. Nu har det London baserede filmselskab Lupus Film lavet en film ud af børnebogen og det er hverken mælkemanden, buddet ovre fra købmanden eller Sophies far, der ringer på døren. Det er en tiger. Og han er meget sulten. Filmen er en legende musikalsk håndanimeret film om, hvordan en kedelig regnvejrsdag kan blive til et eventyr. Derefter vises den britiske animationsfilm 'Bjørnejagten' som man bliver helt glad i låget af. Filmen er baseret på børnebogsforfatteren Michael Roses klassiker af samme navn og handler om en søskendeflok på fem: Rosie, Teddy, Katie, Max og Stanley og deres hund Rufus. Børnene er alene hjemme og inspireret af 9-årige Rosie, beslutter de sig for at gå på bjørnejagt i landskabet omkring deres hus, på landet i England. Under jagten på bjørnen bevæger de fem sig over engen og floden, gennem mudder og ind i den mørke skov. De oplever en drabelig snestorm og ender ved havet, hvor de opdager en grotte. Kunne der alligevel bo en bjørn her? Filmen er hånd-animeret og fuld af små sproglige finesser og et smukt ekstra lag om savnet af en bedstefar, som vil røre de ældre børn. George Ezra har skrevet sangen "Me and You" specielt til filmen.